#14 Sådan skærer du et butternut squash | Gorm | GoCook by Coop
Автор: GoCook - 100% din ret
Загружено: 2018-10-19
Просмотров: 24591
Описание:
Se, hvordan Gorm fra GoCook by Coop ordner et butternut squash også kaldet et butternut græskar. Prøv fx butternut græskar som en røsti: http://gocook.dk/gocookbook/kyllinged...
--------------------
Butternut squash er et græskar. Skrællen er ret hård og bliver sej, når du tilbereder den. Derfor er det bedst at skrælle den med mindre du skal rive den i en ret. Så kan du sagtens bruge skrællen.
Butternut-græskar bliver også kaldt butternut-squash.
Den ligner en kæmpe stor jordnød. De har en let gullig eller beige skal og har orange kød indeni. Den smager sødt og lidt af nødder.
Gorm viser dig i filmen, hvordan du flækker et butternut-græskar:
Start med at skære den over på midten.
Skær den derefter over på langs.
Skrab kernerne ud med en ske.
Fjern skrællen med en kniv eller en kartoffelskræller.
Du kan både koge, bage, mose, dampe og stege butternut-græskar.
Prøv opskriften på revet græskar som røsti:
Til 4 personer skal du bruge:
400 g. hakket kyllingekød
1 ½ tsk. salt
½ tsk. peber
1 æg
½ squash (ca. 140 g.)
1 løg
2 fed hvidløg
3 spsk. mel
1 spsk. olie til stegning
Græskar-røsti:
1 løg
½ rød chili
1 sød kartoffel (ca. 350 g.)
1 butternut-græskar (ca. 300 g. uden frø)
2 æg
1 ½ dl. grahamsmel
75 g. revet ost
½ tsk. salt
1 knivspids peber
Sådan gør du
Vask hænder.
Find alle ingredienserne frem.
Kyllingedeller: Kom hakket kyllingekød, salt og peber i en skål, og rør det godt sammen.
Tag en kop. Slå et æg ud i koppen, og hæld det op i skålen. Vask hænder.
Skyl squashen, og riv den på den grove side af et rivejern.
Pil, og hak løg og hvidløg. Kom det op i skålen til kødet.
Kom squash, løg, hvidløg og mel i skålen, og rør det sammen til en fars.
Form farsen til kyllingedeller med en ske og din hånd.
Kom olie på en stegepande, og varm den op til middel varme.
Læg kyllingedellerne på stegepanden, og steg dem i cirka 15 minutter. Vend dem ind i mellem med en spatel.
Græskar-røsti: Pil, og hak løget fint.
Skær chilien over. Fjern frøene. Hak chilien fint. Vask hænder, når du har rørt ved chili.
Skræl den søde kartoffel. Riv den på den grove side af rivejernet.
Skyl butternut-græskarret grundigt. Skær det midt over og fjern frøene. Skær begge halvdele i fire stykker. Riv stykkerne på den grove side af rivejernet.
Kom butternut- græskar, løg, chili og sød kartoffel i en skål.
Tag en kop. Slå et æg ud i koppen, og hæld det op i skålen til græskar-blandingen. Gentag med det andet æg. Vask hænder.
Kom grahamsmel, revet ost, salt og peber i skålen. Rør det hele godt sammen. Klik på metodevideoen og se, hvordan du måler en knivspids af.
Kom smør på en stegepande, og varm den op til middel varme. Når smørret stopper med at bruse, er stegepanden varm.
Tag en spiseskefuld græskar-blanding. Tryk den sammen med hænderne og læg den på stegepanden. Mas den flad med en spatel. Gentag, indtil du har brugt hele græskar-blandingen.
Steg dine rösti i cirka 4 minutter på hver side. Vend dem et par gange undervejs.
Server kyllingedeller og græskar-røsti med en grøn salat.
nam, nam :)
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Vi udfordrer dig til at blive bedre end din mor og far til at lave mad!
GoCook 100% din ret: bliv familiens køkkenchef - vi hjælper og viser dig hvordan med vores GoCook videoer. Videoerne er en blanding af opskrifter, tips og tricks, der gør dig bedre end dine forældre til at lave mad.
Projektet GoCook er et af mange initiativer under overskriften Coop & Co, der skal sætte gang i de danske madværksteder og skabe flere og bedre madoplevelser. Projekt GoCook bliver løbende udviklet. De største dele af projektet er lige nu GoCook Smagekassen, som er Danmarks største skoleaktivitet, tv-udsendelserne ’Gorm og 100% din ret’, bogsystemet til madkundskab og kokkeskoleapp’en GoCook og gocook.dk.
Besøg vores andre platforme:
Hjemmeside: http://gocook.dk/
Facebook: / gocookdk
Smagskassen: http://gocook.dk/smagekassen
iOS app: https://itunes.apple.com/dk/app/gocoo...
Android app: https://play.google.com/store/apps/de...
Instagram: GoCookDK
Snapchat: GoCookDK
Повторяем попытку...
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео
-
Информация по загрузке: