Verdens nemmeste konfekt med marcipan og nougat | GoCook by Coop
Автор: GoCook - 100% din ret
Загружено: 2017-12-22
Просмотров: 40364
Описание:
Savner du en hurtig og konfekt til jul? Så prøv GoCooks nemme roulade med marcipan og nougat.
Få opskriften her: https://gocook.dk/opskrift/konfektrou...
Micki laver lækker og nem konfekt til 4. søndag i advent, men du kan selvfølgelig lave den i hele jullen. Det er nemlig super nemt at lave konfekt som en roulade og skære skiver af den efterfølgende. Så imponer dine venner med konfekt til dig selv, din familie og dine venner. Imponer dine venner:
00:00 Verdens nemmeste konfekt
00:35 Rul marcipanen ud
00:49 Skær nougat i tynde skiver
01:00 Rul rouladen stramt
01:30 Pynt med smeltet chokolade
________________________________________________________
Lav en flot roulade af marcipan og nougat til julehyggen. Pynt din konfekt-roulade med dit yndlingstopping.
Opskriften giver cirka 11 stykker konfekt-roulade.
Ingredienser
• 200 g. marcipan
• 3 spsk. flormelis til udrulning
• 150 g. nougat (skal have stue-temperatur)
• ½ dl. pistacienødder uden skal
• 100 g. lys overtrækschokolade
• ½ dl. frysetørrede hindbær
Køkkenredskaber
• 1 køkkenvægt
• 1 decilitermål
• 1 kagerulle
• 2 skærebrætter
• 2 knive
• 1 gryde
• 1 stor glasskål
• 1 dejskraber
• Bagepapir
• 1 frysepose
• 1 saks
Sådan gør du
1. Vask hænder.
2. Mål alle ingredienserne af.
3. Tag marcipanen ud på bordet, og ælt den sammen, så den bliver smidig. Tril den først til en stor kugle, og rul kuglen ud til en tyk pølse. Brug hænderne.
4. Tag en kagerulle. Drys flormelis på bordet i et tyndt lag. Kom også lidt flormelis på hænderne og kagerullen.
5. Rul marcipanen ud til en firkant på cirka 12 x 12 centimeter, som er cirka ½ centimeter tyk. Hver gang du har rullet en gang med kagerullen, skal du løfte marcipanen fra bordet. På den måde er du sikker på, at den ikke klistrer fast til bordet.
6. Tag et skærebræt og en skarp kniv. Skær nougaten i skiver, der er cirka 2 millimeter tykke.
7. Læg nougatskiverne på marcipanen, så de dækker hele marcipanen. Hvis nougaten er for kold, så blød den lidt op med fingrene, før du lægger den på marcipanen. Hvis nougaten er for kold, kan den være svær at rulle til en roulade.
8. Tag et rent skærebræt og en ren skarp kniv. Læg marcipanen med nougatskiverne på op på skærebrættet. Skær kanterne væk hele vejen rundt, så de bliver helt lige.
9. Fold forsigtigt ½ centimeter af den ene kant lidt op. Begynd så at rulle rouladen sammen. Start ved den kant, du foldede op. Sørg for at marcipanen rører ved nougaten hele vejen, så der ikke kommer lufthuller i rouladen. Fortsæt, til du har rullet hele rouladen.
10. Tag et skærebræt og en ren skarp kniv, og skær enderne på rouladen af.
11. Hak pistacienødder, og stil dem til side.
12. Smelt chokolade over vandbad: Bræk chokoladen i stykker, og kom den i en stor, ovnfast glasskål.
13. Hæld ½ liter vand i en lille gryde. Stil skålen oven på gryden. Bunden af skålen må ikke røre bunden af gryden. Tænd for middel varme, og lad vandet komme langsomt i kog. Skru ned for varmen, når vandet koger. Hold øje med chokoladen, og rør undervejs med en dejskraber, til der ikke er flere klumper.
14. Tag skålen op af vandet, og stil den på køkkenbordet.
15. Læg et stykke bagepapir på bordet, og læg din roulade på bagepapiret.
16. Kom den smeltede chokolade i en frysepose eller en sprøjtepose.
17. Klip et meget lille hul i hjørnet af posen. Fordel chokoladen ud over rouladen ved at lave små striber på tværs, indtil du synes, der er nok chokolade på.
18. Drys de hakkede pistacienødder og frysetørrede hindbær over rouladen, mens chokoladen stadig er flydende.
19. Lad rouladen stå og køle af, til chokoladen er stivnet.
20. Skær skiver af rouladen, og server den.
nam nam :)
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi udfordrer dig til at blive bedre end din mor og far til at lave mad!
GoCook 100% din ret: bliv familiens køkkenchef - vi hjælper og viser dig hvordan med vores GoCook videoer. Videoerne er en blanding af opskrifter, tips og tricks, der gør dig bedre end dine forældre til at lave mad.
Projektet GoCook er et af mange initiativer under overskriften Coop & Co, der skal sætte gang i de danske madværksteder og skabe flere og bedre madoplevelser. Projekt GoCook bliver løbende udviklet. De største dele af projektet er lige nu GoCook Smagekassen, som er Danmarks største skoleaktivitet, tv-udsendelserne ’Gorm og 100% din ret’, bogsystemet til madkundskab og kokkeskoleapp’en GoCook og gocook.dk.
Besøg vores andre platforme:
Hjemmeside: http://gocook.dk/
Facebook: / gocookdk
Smagskassen: http://gocook.dk/smagekassen
iOS app: https://itunes.apple.com/dk/app/gocoo...
Android app: https://play.google.com/store/apps/de...
Instagram: GoCookDK
Snapchat: GoCookDK
Повторяем попытку...
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео
-
Информация по загрузке: