Driving in my car from Rødby Havn to Rødby in Denmark. 4K 2160p. 26/01-2026

Описание: Driving from Rødby Havn to Rødby in Denmark. winter.
Rødby er en by og tidligere købstad på Lolland med 1.982 indbyggere (2025) beliggende i Lolland Kommune, Region Sjælland. Rødby befinder sig i en landskabsmæssig flad del af Lolland nær det tidligere Rødby Nor, nu inddæmmet. Den var tidligere havneby. Siden man i 1900-tallet besluttede at tørlægge det store område, har en pumpestation ved Kramnitse sørget for at holde noret og Rødby Fjord tørt for vand, ikke mindst for at undgå oversvømmelser i byen. Det har dog også betydet, at den gamle købstad endegyldigt mistede sin direkte forbindelse til havet.

Rødby er i dag en lille by. Fra tiden som havneby, findes flere gamle pakhuse og købmandsgårde, bl.a. Willers Gård fra 1729, som i dag fungerer som turistbureau. Rødby Kirke stammer fra middelalderen og blev ombygget i 1632, 1728 og i 1800-tallet. Tårnet er 38 meter højt.

Fra byen er der ca. 5 kilometer til havnebyen Rødbyhavn og ca. 12 kilometer til Maribo.

Historie
Oprindelse
I Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er Rødby opført med navnet Ruthby. Forstavelsen angiver på sjællandsk middelalderdansk en (skov)rydning. Bynavnet betyder således at Rødby er opført på et tidligere skovområde.

Middelalderen
I de første århundreder var Rødby en handelsplads og et vigtigt færgested til Holsten for skandinaviske rejsende, der skulle videre til den centrale del af Europa. Denne vigtige position gjorde at Christian 1. i 1454 gav byen visse frihedsrettigheder til "ligesom købmænd" at handle med tyskerne, og senere i 1506 udvidedes rettighederne til også at gælde handel med "bønder og udenlandske købmænd". I 1517 stadfæstede Christian II byens gamle rettigheder og gav den halvdelen af Langø til evig brug. I 1528 bekræftedes atter privilegierne. Hvad der gav byen nogen betydning på den tid, var, at den var toldsted og overfartssted til Holsten og Femern, idet Overfarten foregik over dens udhavn Dragsminde — der dog efterhånden sandede til og endelig 1749 blev nedlagt. I 1555 blev Rødbys borgere fritaget for at betale Den store Told, når de rejste ud med redskaber og husdyr benyttet til eget avlsbrug. ved Kongebrev af 24. august 1557 blev det i anledning af, at indbyggerne havde beklaget sig over, at de måtte svare afgift både som borgere og bønder, bestemt, at de, som give landgilde m. m., skulle fritages for borgerlige tynger (bidrag til skibes udrustning), men de, som drive købmandsskab, skulle svare til al tynge som købstadsmænd. I 1656 siger Arent Berntsen i "Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed", at Rødby før kun ansås som en fornem landsby, men at den nu gemenligen regnes for købstad.[4] Den blev dog snarest ved at være en bondeby.

Under enevælden
I et kongebrev af 24. januar 1551 siges, at da Rødby for størstedelen var afbrændt, skulle det undersøges, om det ikke var bedre at lægge byen nærmere ved stranden. Købstadsrettighederne fik Rødby først i 1682. Byen ramtes i 1694 af en voldsom stormflod som ødelagde store dele af dens næringsliv. Rødbys borgere søgte derfor om lettelser på skatten, da man var ude af stand til at genetablere byens økonomi uden hjælp.[4] Den ene ulykke efter den anden ramte Rødby i 1700-tallet. Byens latinskole lukkede i 1740. Trods oversvømmelserne begyndte Rødby Fjord efterhånden at sande til, hvilket gjorde at byens udhavn ved Dragsminde lukkede i 1749 og efterfølgende flyttedes til Kramnitse. I 1774 hærgede og ødelagde en brand det meste af købstaden, blandt andet byens gamle bindingsværksrådhus med tilhørende arkiv, der for evigt gik tabt.[4] Det sendte mange rødbyborgere på flugt fra området i dyb armod, og historikere mener at udtrykket "herregud, er du fra Rødby ?" stammer fra denne periode. 1776 kaldes den "denne over alle uanselige Købstad", og endnu 1833 karakteriseres den som mere lignende en landsby, da de fleste huse var stråtækte. Indtil 1735 havde den byfoged fælles med Maribo.[4]

Den manglende havn ved Rødby medførte at befolkningen måtte bruge Bandholm som udskibningshavn for landbrugsprodukter, og det gjorde Rødbyområdet uattraktivt at handle med i længden. På denne måde blev den lille købstad fastholdt i fattigdom.

Den tidlige industrialisering
Rødbys befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og men stagnerede i 1860-erne og senere: 1.339 i 1850, 1.545 i 1855, 1.578 i 1860, 1.553 i 1870, 1.796 i 1880, 1.837 i 1890, 1.726 i 1901, 1.745 i 1906 og 2.020 i 1911.[5]

Indbyggernes næringsveje var i 1890: 132 levede af immateriel virksomhed, 556 af håndværk og industri, 261 af handel og omsætning, 7 af fiskeri, 580 af jordbrug, 241 af andre erhverv, 27 af deres midler, 30 nød almisse, og 3 sad i fængsel. Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 1.745, heraf ernærede 87 sig ved immateriel virksomhed, 571 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 9 ved fiskeri, 630 ved håndværk og industri, 289 ved handel med mere, 59 ved samfærdsel, 32 var aftægtsfolk, 62 levede af offentlig understøttelse og 6 af anden eller uangiven virksomhed.