1972 Vejle Boldklub Dansk Mester
Автор: Vejle Boldklub video historie
Загружено: 2020-05-02
Просмотров: 1160
Описание:
Som dansk mester i 1971 vidste VB, at det ville blive svært at gentage triumfen, for samtlige hold er ude efter mesterens skalp. Ungareren Joszef Szentgyögyi havde afløst Frits Gotfredsen som træner og sagde ved sin tiltrædelse, at hvis ikke holdet igen ville blive mestre, så var det trænerens skyld, men med det spillermateriale, han havde til rådighed, så troede han på muligheden af et dansk mesterskab også i 1972.
For at være så godt forberedt som muligt, tog VB i februar på træningstur til Kenya i Afrika. Og
herhjemme blev forberedelserne sæsonen fulgt op med en række træningskampe.
Premierekampen var den 30. marts på udebane mod Frem. Og det lykkedes ikke VB at få revanche for de to turneringsnederlag til Københavnerne året før. Frem vandt 3-1. Jørgen Markussen scorede VB's mål.
Men nederlaget slog ikke VB ud. Året før var VB også startet med et nederlag. Og allerede ugen efter rejste VB sig og slog i Vejle Brønshøj med 5-0. Den tredje kamp blev også målrig, da VB ude vandt med 6-1 over Hvidovre.
Forårssæsonen gav seks sejre, en uafgjort og fire nederlag. Det betød, at VB for 11 kampe havde 13
points, to færre end de to tophold, B 1903 og Køge. I bunden lå AGF og B 1909 med otte og seks points.
Efterårssæonen blev helt forrygende for VB. Man kunne tale om, at der var VB og så de andre hold.
Det blev til ikke færre end ti sejre på stribe, inden det i sidste kamp lykkedes Hvidovre at stoppe VB's
sejrsgang. Til gengæld blev nederlaget så stort som 1-5.
Men længe inden da, havde VB for andet år i træk sikret sig det danske mesterskab. Det skete reelt med sejren over B 1903 søndag den 8. oktober på Vejle Stadion, da VB kom fem points foran københavnerne.
Med 20 points i de sidste 11 kampe og så fornem en målscore som 32-11 sluttede VB seks points foran nr. to, B 1903. VB havde på førstepladsen 33 points og en málscore på 65-33, eller lige knap tre scorede mål pr. kamp. Det næst flittigste hold B 1901, havde scoret 52 mål.
Bronzemedaljerne gik til Næstved med 26 points. Ud rykkede Brønshøj og B 1909 med 16 og 15 points.
VB's første triumf i denne sæson VB's første triumf i denne sæson kom den 11. maj, hvor 20.200 tilskuere så VB vinde landspokalfinalen 2-0 over Fremad Amager fra 2. division. Kampen blev afgjort i første halvlegs 22. og 25. minut, hvor først Jens Jørn Jensen og siden Allan Simonsen scorede.
Vejen til finalen blev banet med sejre over AGF 3-6, Randers Freja 6-4, Fuglebakken 6-4 og Frem 2-1.
Med sejren over Fremad Amager fik VB sin tredje aktie i DBU's landspokal efter pokalsejre over KB og AGF.
Повторяем попытку...
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео
-
Информация по загрузке: