Fasan i papillotte - med denne tilberedning får du en saftig fasan med masser af smag!
Автор: James' køkken
Загружено: 2025-12-07
Просмотров: 13415
Описание:
At lave noget i "papilotte" vil sige, at man pakker emnerne ind i tætsluttende bagepapir og giver dem en tur i ovnen til sidst. Hver spisende får en "pakke" på tallerkenen og kan nyde duften når den pakkes op. (Opskrift herunder)
Fasan i papillotte
4 pers.
2 fasaner
Fars:
Fasanlår
250 gr. hakket kalv og flæsk
2 skiver franskbrød
1 dl piskefløde
1 løg
1 æg
2 fed hvidløg
1 tsk. timian
salt og peber
Sovs:
Fasanskrog
2-3 løg
3-4 fed hvidløg
2-3 gulerødder
½ knoldselleri
2 tsk tørret timian
4-5 laurbærblade
Lidt persillestilk
4 dl. rødvin
Hønsefond
olivenolie
Garniture:
2 gulerødder
8 mellemstore kartofler
En lille halv knoldselleri
ca. 20 perleløg
100 gr. bacon i tern
250 gr blandede svampe el. markchampignon
Begynd med fasanerne. Kig kødet efter for eventuelle hagl, de er så kedelige at bide i. Skær lårene fra og skær alt kødet fra lårene. Fjern skind og de stivere der sidder i den nederste del af låret. Sæt kødet til side. Skær brysterne fra skroget og sæt dem til side. Rens skrogene for evt. urenheder og hak dem groft. Rist dem af i en gryde i olivenolie til de er smukt gyldne. Tag dem op og kom de istandgjorte grøntsager i gryden og brun dem let. Kom skrogene tilbage i gryden og kom rødvin og vand på til det dækker. Kom suppevisken ved og lad fonden koge i en lille times tid. Si fonden og kog den ned til der er ca. ½ liter tilbage.
Fars:
Opblød franskbrødet i fløden. Kom det i foodprocessoren med løg, hvidløg og lårkødet fra fasanerne og kør det til konsistensen er passende. Kom farsen i en skål og rør den sammen med hakket kalv og flæsk, æg, timian evt. lidt cognac og salt og peber. Steg evt. en lille prøve for at smage om krydringen er i orden. Steg derpå ganske små frikadeller af farsen og sæt dem til side.
Garniture:
Til garnituren gøres grøntsagerne i stand og skæres i mundrette stykker. Svampene halveres eller kvartes alt efter størrelse. Steg bacon gyldent på panden og tilsæt grøntsagerne og lad dem stege næsten møre. Svampene tilsættes de sidste minutter.
Fasanbrysterne steges på en pande i smør til de stadig er lyserøde, og skæres derpå i mindre skiver.
Og nu samles hele herligheden. Et lag bagepapir pr. næse. Herpå placeres et par skefulde grøntsager, derpå lidt frikadeller og endelig skiver af brystkødet. Det hele overhældes med et par skefulde sovs og papillotten lukkes grundigt til. Gentag processen det antal gange der er kuverter til. Placer papillotterne i en bradepande og sæt dem i en 180 grader varm ovn i 20 minutter.
Lad gæsterne selv åbne hver sin papillotte og indsnuse duften. Hertil er den bedste rødvin ikke for god.
Hvis du skulle have lyst til at læse "Mord og mozzarella" - bind 2 af vores krimiserie, kan du følge link'et herunder og få 10 % rabat.
https://www.saxo.com/dk/_9788743411734
Kode: mozzarella10
Koden gælder i perioden: 30/11 – 31/12
Koden kan ikke kombineres med andre koder. Den giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du har et Saxo medlemskab med shoppingfordele. Koden gælder til og med 31/12 2025.
Повторяем попытку...
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео
-
Информация по загрузке: