Brunkager
Автор: James' køkken
Загружено: 2021-12-06
Просмотров: 27162
Описание:
Ved siden af klejnerne og vanillekransene er de brune kager nok en af julens mest ikoniske småkager. Denne opskrift giver tynde, ganske sprøde, lækre brunkager. Prøv den! (Opskrift herunder)
Brunkager
500 g usaltet smør
300 g lys sirup
½ kg sukker
15 g potaske
2 tsk. kanel
2 tsk. stødt nellike
2 tsk. kardemomme
50 g finthakket pomerans (kan udelades)
125 g smuttede, hakkede mandler
1 kg mel
Smelt smør i en gryde sammen med sirup og sukker. Rør potasken ud i lidt vand. Tilsæt krydderier, evt. pomerans, mandlerne samt potaske, når blandingen koger. Tag gryden af varmen og sigt melet i, når blandingen er håndvarm. Ælt dejen sammen og sæt den køligt. Når den har stuetemperatur rulles den til pølser som sættes i køleskabet til de skal skæres ud og bages De kan også fryses ned på dette stadie. Skær pølserne i tynde skiver. Dette gøres nemmest på en pålægsmaskine. Læg småkagerne på bagepapir på en bageplade. Bag dem i ca. 5 minutter ved ca. 160 grader i en varmluftsovn, og ved ca. 200 grader i en konventionel ovn. Når de kommer ud af ovnen, skulle de gerne blive knasende sprøde efter en kort stund. Hvis ikke, er de enten skåret for tykt, eller også skal de have et par minutter mere i ovnen. Men pas på de ikke bliver for mørke!
Dejen kan selvfølgelig også rulles ganske tyndt ud og udstikkes, hvis man gerne vil have særlige former på sine kager. 🎄
Повторяем попытку...
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео
-
Информация по загрузке: