Spartling af samlinger i gipsvæg | jem & fix
Автор: jem & fix
Загружено: 2024-05-14
Просмотров: 14380
Описание:
Find trin for trin-guide og materialeliste til projektet her: https://www.jemogfix.dk/fix-det-selv/...
Har du gipsvægge, der skal gøres klar til fx rullespartel? Se vores fix det selv-film, hvor vi viser dig, hvordan du kan klargøre en gipsvæg.
Som det første skal samlingerne mellem gipspladerne fyldes med spartelmasse for at sikre en stærk overgang, så der ikke opstår revner mellem gipspladerne.
Vi viser to muligheder.
Den første og nemmeste løsning er at bruge armeringstape, som er selvklæbende og derfor påføres inden spartelmassen kommer på.
Start nedefra og rul tapen ud til toppen. Sørg for, at den klæber grundigt til overfladen.
Når armeringstapen er på plads, er det tid til at bruge sandspartel. Brug en lille spartel til at samle massen op med og en stor spartel, når du påfører den.
Start nedefra og træk spartelmassen op i et jævnt lag.
Til første lag spartel skal du bruge en grovkornet sandspartel, da denne ikke krymper så meget og har en god fyldeevne, når den tørrer.
Sørg for at udglatte spartelmassen, som du arbejder dig opad, for en flot finish. Brug eventuelt en stige til at nå de høje områder.
Skær til sidst det overskydende armeringstape af.
Den anden løsning er at bruge gipstape, som ikke er selvklæbende. Denne type armering skal lægges i den våde spartelmasse, som du skal påføre først.
Det er vigtigt at fylde nok spartelmasse i samlingerne. Her kan du lægge spartel mellem samlingerne, inden du trækker spartlen opad.
Der er en fold midt på gipstapen, som skal vende ind mod den våde spartel.
Rul gipstapen ud og spartl bagefter over gipstapen med det samme.
Skruehullerne skal også spartles. Her skal du sørge for, at skruerne er cirka en halv millimeter inde. De må ikke stikke ud, hvis du vil have en glat overflade. Brug en lille spartel til at spartle over skruerne, og fortsæt med den samme fremgangsmåde på hver skrue.
For en stærk og flot finish af det udvendige hjørne, kan du bruge en hjørneprofil. Start med at måle væghøjden, og tilpas herefter hjørneprofilen. Du kan bruge en pladesaks til at afkorte den.
Påfør spartelmasse hele vejen op på begge sider af hjørnet. Den vil fungere som lim til hjørneprofilen.
Hjørneprofilen skal nu presses ind i spartelmassen. Det er vigtigt at presse på spidsen af hjørnet, så spartelmassen kan komme frit ud af hullerne. Når den sidder fast på hjørnet, skal du påføre et lag spartelmasse fra bund til top.
Så er du færdig med det første lag. Lad spartelmassen tørre i den anviste tid.
Før det andet lag påføres, er det vigtigt at slibe alle ujævnheder, så du til sidst får det bedste resultat.
Du kan bruge et slibebræt med forlængerskaft og sandpapir i korn 120 til de store overflader. Til hjørner eller andre områder, der er svære at nå, kan du bruge en slibeklods.
Støv til sidst af med en kost. Husk altid at bruge en maske, så du ikke indånder det støv, der kommer fra slibningen.
Nu er det tid til at gentage den samme fremgangsmåde med det andet lag. Sørg her for at bruge en spartelmasse, der har finere korn, så overfladen bliver mere glat. Lad andet lag tørre i den anviste tid.
Når spartelmassen er tør, er det tid til at slibe en sidste gang. Vi skifter mellem sandpapir i korn 180 og 120, afhængigt af hvor ujævn overfladen er. Mærk gerne efter på overfladen med dine hænder for små ujævnheder.
Når du har slebet og støvet af, har du klargjort din gipsvæg.
Så er det fixet.
00:00 Se filmen fra start
00:14 Fyld samlingerne (armeringstape)
01:20 Fyld samlingerne (gipstape)
01:50 Spartling af skruehuller
02:09 Hjørneprofil for en flot finish
02:57 Gør væggen klar til andet lag
03:24 Andet lag
03:40 Slibning
Music: 2STKDFEWXP
Повторяем попытку...
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео
-
Информация по загрузке: