Musica Ficta - Ramund Var Sig En Bedre Mand

Описание: Ramund var sig en bedre mand,
om han havde bedre klæder.
Dronningen gav hannem klæder på stand
af blågarn, bast og læder.
”Sådant vil jeg ikke ha´,” sagde Ramund.
”Sådant står mig ikke bra,” sagde Ramund den Unge.

Ramund gik sig ved salten søstrand,
der så han syv jætter stande.
”Tager jeg Ramund på min mindste hånd
og kaster ham langt fra lande.”
”Det gør ikke ene du,” sagde Ramund.
”Komme må I alle syv!” sagde Ramund den Unge.

Ramund tog til sit dyre sværd,
det han kaldte Dymlingen Røde.
Hug han de jætter syv med én færd,
at blodet randt dennem til døde.
”Der ligger alle syv,” sagde Ramund.
”Alt står jeg her endnu,” sagde Ramund den Unge.

Ramund ladede skibene syv
med guld og med ædele stene.
Sejled' så over sø så stiv,
hen ind under kejserens lande.
"Nu er vi kommet her", sagde Ramund.
"Nu har vi bedre lært," sagde Ramund den unge

Kejseren ud af vinduet så
med angest og sorrigfuld mine.
”Hvo er den mand, som i gården mon stå
og der så hæsselig grine?”
”Det er mig. Jeg har lyst,” sagde Ramund,
”med dig at få en dyst,” sagde Ramund den Unge.

”Kære Ramund, du lader mig leve,
jeg så end aldrig din lige.
Min yngste datter vil jeg dig give
og halvparten af mit rige.”
”Det ta´r jeg, når jeg vil,” sagde Ramund,
”og så din datter til,” sagde Ramund den Unge.

Ramund tog til sin store kniv,
den han kaldte Dymlingen Dyre.
Skilte han kejseren ved hans liv
at ho´det fløj femtende mile.
”Jeg mente, den ej bed,” sagde Ramund,
”dog rinder blodet ned!” sagde Ramund den Unge.