4. Princip for assertiv kommunikation

Описание: 4. Princip for assertiv kommunikation

Hvor “ægte” skal man være? To slags svar:

Sandhed?
Vi er tilbøjelige til at sige, at man skal “sige sandheden”, men i assertiv kommunikation giver det mere mening, at sige at man skal sige “sin sandhed”. Der er nemlig mange måder at anskue det samme på, så hvis man insisterer på, at ens eget perspektiv er det rette, skaber man blot modstand i dem, man kommunikerer med, for de ser højst sandsynligt lidt anderledes på den samme situation.

Den “sandhedsleverende” leder, konsulent eller kollega giver ro og orden i mange henseender, men er også tilbøjelig til at fremme modstand i dem han kommunikerer med. Den assertive kommunikation giver bedre relationer og leverer det bedste følgeskab og de bedste resultater på sigt på arbejdspladsen.

Ægthed?
Baseret på bl.a. Jungiansk psykologi kan man forestille sig følgende mentale model for en samtale mellem to mennesker.
Niveau 1: På det øverste plan figurerer det synlige. Din rolle og offentlige person. Man taler her ud fra sin rolle som chef, receptionist, buschauffør eller fx underviser. Det er professionelt. Tørt, sagligt, konkret – og måske mest af alt korrekt. Man overholder regler og møder andre professionelt. Jeg har engang fået synet en bil af en mekaniker der hverken hilste, kiggede mig i øjnene eller sagde et eneste ord der ikke var ham pålagt ift sin rolle som ”bilsynsekspert”. Kommunikationen var ekstremt overfladisk, men den var korrekt. Dette niveau kan også kaldes “public persona”.
Niveau 2: Her taler man sammen om det man tænker mere privat. Her er vi måske ovre i det man kunne kalde venne- og netværkssfæren. Man deler de lidt mere personlige tanker og følelser. Kan også kaldes “private reality”.
Niveau 3: Her taler om alt det, som man er usikker på. Man fatter en stor sympati får folk der tør slippe deres persona, de private tanker, og tør give sig hen til en ægte samtale i denne fælles uvished. Det er i overlappet mellem de to trekanter hvori du finder det, som jeg har døbt “samtaletrekanten”. Et felt som er beskrevet med mange forskellige navne. I tråd med at jeg introducerede Jung, så lad os blive i hans terminologi, og kalde det, at mødes i det fælles underbevidste.

Hermed også noget af min anke mod girafsprog og fx transaktionsanalysen – som er hyppigt anvendte modeller for assertiv kommunikation. Jeg mener nemlig, at det ikke er i det, vi er sikre på, som skaber det dybe gode nærvær i en samtale. Det er når vi tør at mødes i det, vi ikke er sikre på, at den stærke fornemmelse af ægte dialog opstår.

Den assertive kommunikation hører til på niveau 1, 2 og 3, men jo dybere du kommer i din trekant, des mere ægte er du. Det er godt. Vel nærmest ideelt. Men…

Vær forsigtig!

Man bør vælge hvem man betror sig sine sårbarheder og usikkerheder til. Det er rent faktisk ikke alle, der vil dig det godt i arbejdslivet.
Det synes at være en fornuftig beslutning at udvælge enkelte andre, at dele dine dybeste usikkerheder – og mest autentiske selv – med. Man må aldrig være for naiv med kontorpolitik, krydsfeltet af interesser, konkurrencer og de sjældne men reelle tilfælde af ”knive i ryggen”.

At være assertiv og ægte i sin kommunikation betyder ikke at man ejer en sandhed der skal leveres, og det betyder heller ikke, at man skal være naivt åben omkring sig selv. Sandhed med måde og sårbarhed med måde.

Se mere: Actlab.dk & thomasmarkersen.dk
[email protected]

Jeg træner og coacher i kommunikation